Om Tandbro – gammel

Lær os at kende

På tandklinikken arbejder fem tandlæger og fire klinikassistenter. Vi ønsker at møde alle, der kommer på klinikken, på en respektfuld, afslappet og venlig måde. Det er vigtigt for os, at du som patient føler dig tryg, når du kommer hos os.

 

Vi har som regel kort ventetid på tandbehandling. Vi tilstræber altid, at patienter med akut behov bliver behandlet samme dag.

Tandklinikken blev grundlagt i 1983 af tandlæge Søren Lund Jensen, som i dag stadig er aktiv i klinikken. Klinikken er siden hen vokset, således at vi i dag er fem tandlæger og fire klinikassistenter. Desuden har klinikken fået tilknyttet tandlæge og kirurg Pouya Yazdi, som foretager alle større kirurgiske opgaver.

 

Personalet er under løbende efteruddannelse og deltager i kurser, arrangeret af Tandlægeforeningen, så vi hele tiden er med på de nyeste udviklinger. Vi sørger også for at holde klinikken up to date med den nyeste teknologi inden for materialer og udstyr.

Miljø og hygiejne

Klinikken lægger stor vægt på, at din behandling hos os skal foregå roligt og smertefrit.

 

Vi venter gerne fem minutter ekstra for at være helt sikker på, at bedøvelsen har den rette effekt. Desuden har vores nyeste medlem af klinikken, tandlæge Shiman Farkish, de helt rette kompetencer for patienter med tandlægeskræk.

 

Klinikken er indrettet i en hyggelig og hjemlig stil med varme farver og udsmykket med spændende effekter fra hele verden. Vores erfaring siger, at det er med til at give trygge rammer for patienterne. Vores klinikindretning går naturligvis på ingen måde på kompromis med de hygiejniske krav.

Bestil tid hos os med det samme