IMPLANTAT

Et implantat er en kunstig rod, der er oftest lavet af titanium. Titanium har den gode egenskab, at knoglen kan gro fast til den og dermed kan fungere som en naturlig rod, som man efterfølgende kan sætte fx en tandkrone på. Før operationen kræves en nøje undersøgelse af plads- og knogleforholdene i det relevante område samt af hele kæben.

Indsættelse af implantater er et kirurgisk indgreb, som foregår i lokalbedøvelse. Indgrebet er ikke vanskeligt og medfører sjældent ubehageligheder for patienten. Vi borer et hul i kæbebenet, hvorefter implantatet med forsigtighed skrues på plads.

Nu forestår en helingsperiode. I denne periode må implantatet ikke belastes. Da knoglen er mindre kompakt i overkæben, vil en heling her tage noget længere end i underkæben, typisk omkring 6-7 måneder. I helingsperioden er det muligt efter tilpasning at benytte sin normale protese. Er der tale om erstatning af en enkelt tand, fremstiller vi som en midlertidig løsning en smileprotese eller en såkaldt ætsbro.

Efter vel overstået helingsperiode sikrer vi via et røngtenbillede, at implantaterne er groet fast med knoglen. Nu foretages den såkaldte abutmentoperation. På implantatet fastgøres et mellemstykke, som skal forbinde implantatet med mundhulen.

Efter en pause på to til fire uger tager vi herefter aftryk til krone, bro eller protese, der til sidst skrues eller cementeres fast til abutmentet.

Man kan have et implantat eller flere, afhængig af situationen. Hvis man er tandløs og ønsker implantat, skal man i underkæben have minimum 2 implantater til en trykknapprotese og i overkæben minimum 4.  Hvis man ønsker en fastsiddende løsning, kræver det flere implantater.

Implantater har i dag erstattet mange tandbroer, da  tandsundheden nu er så god, at det vil være synd at bore i intakte tænder for at erstatte én manglende tand.

Opnå en holdbar og pæn løsning med et tand implantat

Ved behov for at erstatte en naturlig tandrod vil et tand implantat være oplagt til formålet. Med dette implantat sikrer man sig et flot og naturligt resultat, idet selve kronen farve-, form- og funktionsmæssigt kan laves, så den ligner dine naturlige tænder til forveksling. Er man derfor ude efter en fastsiddende tanderstatning, som ved korrekt tandpleje vil kunne holde i flere årtier, så er dette den perfekte løsning.

Tab af implantater finder sjældent sted, medmindre man udvikler parodontose eller af andre årsager beskadiger knoglen omkring det indsatte implantat. For at sætte prikken over i’et vil man typisk påsatte en tandkrone, som alt efter materiale og andre faktorer vil holde i xx år. Kronen kan naturligvis udskiftes eller genmonteres, hvis der skulle opstå komplikationer.

For at indoperere et tand implantat skal der være opfyldt en række betingelser. Dette sikrer vi os ved at lave en grundig forundersøgelse, hvor det også vil blive vurderet, om et implantat er det rette valg, eller om der findes bedre alternativer. I samme anledning vil du kunne stille spørgsmål og lufte dine eventuelle bekymringer. Vi svarer glædeligt på alle de spørgsmål, der måtte opstå.

Hvornår vil det give mening at få foretaget en implantatbehandling?

At indsætte et tand implantat i kæbebenet kan give mening i en række forskellige situationer. Typisk vælger man at få udført en implantatbehandling, hvis man døjer med løstsiddende tænder eller har mistet en tand. Mistede tænder vil helt naturligt påvirke ens smil og selvtillid, hvorfor det er vigtigt at få erstattet den mistede tand. Dette gøres nemmest med et tand implantat og en dertilhørende krone i den rigtige farve og form.

Bestil tid hos os med det samme