Åbningstider
Mandag - Torsdag 08:00 - 18:00
Fredag 08:00 - 15:00
Lørdag 08:00 - 14:00
Kontakt

Tandlægerne i Vanløse søger klinikassistent

Om jobbet

Vi søger en klinikassistent til en stilling på 37 timer med opstart d 1/6−2024.
Stillingen vil være fordelt på 5 dage om ugen. Som klinikassistent skal du være med til at byde patienter velkommen på klinikken og assistere en af vores yngre tandlæger. Det derfor vigtig, at du er ansvarsbevidst, smilende og har en åben personlighed for at kunne sikre en god relation til patienten hurtigt. Vi forventer at du er lærenem og villig til at lære nyt. Vi forventer du har glæde ved faget og et ønske om udvikling, både personligt og fagligt i et stærkt socialt miljø.

Hvad er højest på vores ønskeliste?

o Du er uddannet klinikassistent
o Du er god til at kommunikere med patienterne
o Du har et stort overblik og trives i en travl hverdag
o Du er en god kollega, som bidrager positivt til trivslen, samt et godt og sundt arbejdsmiljø

Hvem er Tandlægerne ved Vanløse St?

Klinikken bliver udstyret med 12 helt nye behandlingsrum og lækre omgivelser med næsten 4 meter til loftet. Klinikken er beliggende lige ved Vanløse metro og Vanløse station. Klinikken kommer til at ligge i centeret Kronen i Vanløse, som lige er blevet gennemrenoveret.

Vi kommer fra start til at være et behandlerteam på 3 tandlæger og 3 tandplejere på klinikken, samt indgå som en del af teamet på vores andre klinikker. Vi holder jævnligt behandlermøder og personalemøder, hvor vi bl.a. drøfter faglige cases og anden relevant information.

Vi kan tilbyde den bedste arbejdsplads med søde kollegaer og god daglig ledelse, hvor vi vægter arbejdsmiljø, åbenhed og proaktivitet højt. Du vil få indflydelse på planlægning af dine arbejdstider, så de passer ind i din hverdag.

Hvad kan du forvente?

Hos os er der plads til dig, som du er. Vi lover dig en kollegial arbejdsplads med diverse personalegoder så som frokostordning, sundhedsforsikring og massageordning. Vi holder nogle hyggelige fredagsbarer, diverse arrangementer og sjove fester i løbet af året. Personalet har adgang til vores søsterklinik i Parken med udsigt til stadionen, hvor vi mødes ved større kampe i Parken.

Interesseret?

Har du læst opslaget og løbende sat mentale flueben, så vil vi meget gerne høre fra dig. Du behøver ikke bruge meget krudt på en ansøgning, da vi langt hellere vil lære dig at kende ved en samtale. Det vil dog være en hjælp for os, hvis du kortfattet skriver, hvorfor du finder stillingen motiverende for lige netop dig samt medsender CV. Har du afklarende spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til at kontakte os. Samtaler løbende og glæder os til at møde dig. Vi håber at kunne byde dig velkommen til start 1. juni 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson: Mathias Rud Jacobsen
E-mail: job@tandbro.dk Tlf.: 61 68 63 62
Tandlægerne ved Vanløse St.