Få smilet tilbage

Tandkødsbetændelse

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål til vores behandlinger
Tandbro - Tandlæge København

Tandkødsbetændelse

Betændelse i tandkødet – også kaldet tandkødsbetændelse – vil som regel opstå på grund af dårlig mundhygiejne. Tandkødsbetændelse er ikke farligt i sig selv, men bliver der ikke taget hånd om betændelsen, så risikerer man, at det udvikler sig til parodontose. Netop derfor er det vigtigt at søge tandlæge, hvis man oplever tegn på tandkødsbetændelse.

Oplever du blødende tandkød, har du muligvis betændelse i tandkød. Da tandkødsbetændelse er et temmelig udbredt problem, er det værd at vide, hvordan det opstår, og hvordan det behandles og vi har alle svarene klar til dig. Tandbro kan hjælpe med både konstatering og behandling af tandkødsbetændelse og parodontose.

Hvorfor opstår tandkødsbetændelse?

Det er en fordel at vide, hvordan tandkødsbetændelse opstår, da man med den viden nemmere kan tage stilling til, hvad man kan gøre for at undgå at udvikle denne betændelsestilstand. Hvis du også foretrækker at forebygge i stedet for at behandle, bør du fortsætte læsningen, så du kan få besvaret dine spørgsmål vedrørende forebyggelse af tandkødsbetændelse.

Tandkødsbetændelse opstår, hvis man ikke formår at holde sine tænder og sit tandkød rent. Plejer man ikke tænderne og tandkødet tilstrækkeligt, vil der ske det, at bakterierne vil samle sig langs tandkødsranden. Disse bakterier skal gerne fjernes med tandbørstning og med brug af tandtråd. Bliver bakterierne ikke fjernet, så vil de på et tidspunkt omdanne sig til tandsten, hvilket vil øge risikoen for udvikling af tandkødsbetændelse. Kort fortalt, opstår betændelsen på grund af dårlig mundhygiejne, og medfører ofte blødende tandkød.

Hvis du ønsker minimere risikoen for at udvikle tandkødsbetændelse, så skal du børste tænder to gange om dagen, bruge tandtråd på daglig basis og desuden sørge for at besøge din tandlæge regelmæssigt. Betændt tandkød kan være meget ubehageligt, og vi står altid klar til at hjælpe dig.

Tegn og symptomer på tandkødsbetændelse

Er jeg blevet ramt af tandkødsbetændelse?

Her er de mest hyppige tegn og symptomer. Er flere af tegnene til stede, vil der være en stor risiko for, at der er opstået betændelse i dit tandkød. Det er vigtigt at lægge mærke til følgende tegn og symptomer:

  • Blødende tandkød
  • Rødt tandkød
  • Ømt tandkød
  • Dårlig ånde
  • Dårlig smag i munden

Bemærk, at du ikke nødvendigvis har udviklet tandkødsbetændelse, fordi du oplever ovenstående. For eksempel vil du kunne få rødt og ømt tandkød, hvis du børster dine tænder for hårdt, og her vil du også kunne opleve blødende tandkød, uden det er betændt. Det er ikke desto mindre noget, man bør være opmærksom på. For en god ordens skyld bør du komme forbi til en konsultation, hvis du er i tvivl om årsagen til problemet.

Risiko for udvikling af parodontose

Der er en god grund til, at man skal behandles for tandkødsbetændelse. Hvis man ikke bliver behandlet i tide, er der nemlig en øget risiko for, at man udvikler parodontose, som er både dyrere og mere omfattende at behandle. Faktisk er parodontose den mest hyppige årsag til tab af tænder blandt personer over 40 år. Ønsker du derfor at beholde dine tænder i mange år endnu, så bør du blive behandlet for tandkødsbetændelse, så betændelsen ikke udvikler sig til paradentose, og du undgår blødende tandkød.

Hvis man ikke modtager behandling for parodontose, så sker der typisk det, at tænderne bliver løse og falder ud. Du bør derfor søge hjælp til behandling med det samme, så tandkødsbetændelsen ikke udvikler sig yderligere.

tandkødsbetændelse

Hvem er i risikogruppen?

I princippet kan alle mennesker blive ramt af tandkødsbetændelse. Dog er der naturligvis nogle, som er mere udsatte end andre. Det er for eksempel et faktum, at risikoen for udvikling af tandkødsbetændelse øges i forbindelse med graviditet og sukkersyge grundet hormonale forhold. Er du derfor gravid, eller lider du af sukkersyge, så er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom.

Tandkødsbetændelse er noget, som de fleste oplever i kortere eller længere perioder, du skal altså ikke gå i panik, hvis du oplever betændelse i tandkødet. I stedet bør du kontakte egen tandlæge ved først mulige lejlighed.


Ofte stillede spørgsmål til behandling af tandkødsbetændelse

… som du kan få svar på her

Vi vil meget gerne være din foretrukne tandlæge i København, og vi tilbyder alle vores patienter den højeste kvalitet til lave priser.

Prisen for behandling af tandkødsbetændelse afhænger af behovet for indgreb. Normalvis foretages en tandrensning, men i særlige tilfælde kan det være nødvendigt med medicin og muligvis en mindre operation. Du kan se prisen for en normal tandrensning i vores prisoversigt.

Du kommer rigtigt langt med god mundhygiejne. Vores generelle råd er: Børst dine tænder grundigt to gange dagligt og brug tandtråd. Vælg en anbefalet tandpasta og drop cigaretterne og andet rygning. Ved at gå regelmæssigt til din tandlæge – minimum to gange om året – kan du ligeledes forebygge tandkødsbetændelse og være mere opmærksom på mulig dannelse.

Tandkødsbetændelse behandles enten ved tandrensning, medicin eller operation. Tandrensning er den mest almindelige behandling, hvor misfarvninger, tandsten og bakteriebelægninger fjernes. Er tandrensning utilstrækkeligt, vil din tandlæge foreslå medicinering som behandling. Her benyttes oftest den bakteriedræbende mundskyllevæske klorhexidin. Operation er kun relevant i yderste tilfælde, hvor betændelsen er meget alvorlig, og du er tæt på at udvikle parodontose.

tandlægeskræk

Tandlægeskræk

… har vi et særlig fokus på

Vi ved, hvor slemt det kan være at lide af tandlægeskræk (odontofobi). Derfor er alt vores personale særligt oplært i, hvordan de skal håndtere patienter med tandlægeskræk, således at behandlingen bliver så god som mulig for dig som patient hos os.

Hvis du giver os lov, vil vi rigtig gerne vise dig, at det er muligt at få din tandlægeskræk til helt at forsvinde ved blot nogle få behandlinger.

Finansiering

… helt uden ekstra gebyr

Hos din tandlæge Østerbro og vores andre klinikker, tilbyder vi en attraktiv afdragsordning i samarbejde med vores partner Sundhed+ . Der skal nemlig altid være råd til, at man kan få lavet den rette behandling for ens tænder, så økonomien skal ikke være en hindring.

Tandlæge København

Du er sikre den bedste behandling

… da vi samarbejder med de bedste

Vi vil meget gerne være din foretrukne tandlæge i København, og vi tilbyder alle vores patienter den højeste kvalitet til lave priser. Vi har stor erfaring i at behandle patienter med tandlægeskræk, og gør tingene i dit tempo, så du er med hele vejen under behandlingen.

Studierabat

… på 15% til studerende

Vi ved, at det for nogle kan være en stor udgift at få lavet tandbehandlinger – særligt for studerende. Derfor giver vi 15 % i studierabat på alle frie ydelser. Det er vigtigt at få tjekket sine tænder regelmæssigt, også som studerende. Derfor giver vi en økonomisk håndsrækning, så det er muligt for alle at få råd til regelmæssige tandbehandlinger.

Dine tænder skal holde hele livet, og derfor er det vigtigt, at have fokus på tandpleje hver dag. På den måde sikrer du også, at dine eventuelle tandproblemer ikke vokser sig større, når de hele tiden bliver passet på.

studierabat på 15%