Kontakt os
Tandproteser
Tandproteser er en aftagelig erstatning for manglende tænder.
Størrelsen og arten af protesen afhænger af, hvor mange tænder, der skal erstattes og har dermed også indflydelse på, hvor bekvem protesen vil føles. Som regel kan vi få protesen til at se naturlig ud. Men den vil aldrig føles 100 % som dine egne tænder. Proteser skal tages ud dagligt og rengøres.
Proteser findes i flere forskellige udformninger: Helproteser og delproteser, i både akryl og stål. Delproteserne kan sidde fast på dine egen tænder eller sidde fast via tryklåse på enten implantater eller på gode, resterende rødder.
Hvordan foregår behandlingen
Som forberedelse til en aftagelig tandprotese tages aftryk af gummen, så der bliver god kongruens mellem gummen og indersiden af protesen, hvorved den lettere suger sig fast til slimhinden. Næste trin er en registrering af dit bid, så protesen passer med tænderne i modsatte kæbe.
Derefter prøves tandopstillingen stillet op i voks, og til sidst afleveres den endelige protese, hvorefter der kommer 1-2 kontrolbesøg for at justere kanterne, så de ikke generer slimhinden.
Undertiden kan gummen være så flad, at protesen har svært ved at fastgøres. Det kan give problemer ved såvel tygning som tale. Mange protesebrugere oplever også, at gummen svinder med årene, hvorved protesen sidder dårligere fast og derfor skal omstilles (duplikeres).
Implantater har de sidste 20 år medført, at man ikke behøver at acceptere en dårlig siddende helprotese. Efter indoperation af et antal implantater kan man fastgøre en protese til dem, så man kan tygge normalt igen, som da man havde sine naturlige tænder.
Mest almindelige former for tandproteser
Der findes efterhånden en række forskellige tandproteser. De mest udbredte består af helproteser og delproteser, mens der også findes tryklåsproteser, som kan være praktiske i forskellige anledninger. Derfor skal der ikke kun besluttes, om man skal have indopereret proteser eller ej, men også hvilke proteser der skal bruges. I den forbindelse vil faglig vejledning og sparring være nødvendigt. I første omgang er det nyttigt at vide, hvad der adskiller henholdsvis hel- og delproteser, som bliver brugt i stor stil i dag.
Delprotese
En delprotese vil som udgangspunkt være det helt rigtige valg, hvis man kun mangler én tand eller en håndfuld tænder. Med en delprotese kan man erstatte de manglende tænder uden at berøre de resterende tænder, der formentlig er sunde og raske. Denne type protese fremstilles primært i to materialer – henholdsvis akryl og stål. Førstnævnte materiale er klart det billigste, så ønsker man at holde udgifterne nede, så vil en akrylprotese være at foretrække. Der er dog også visse fordele ved en stålprotese, som alt andet lige byder på en noget bedre holdbarhed. En delprotese og dertilhørende bøjler kræver noget plads, hvorfor det er normal procedure, at de naturlige tænder bliver slebet inden montering af protesen. Dine naturlige tænder tager ikke skade af denne behandling, da der typisk slibes på emaljelaget.
Helprotese
En helprotese vil i visse tilfælde være et godt alternativ til en delprotese. Har du mistet samtlige af dine tænder, eller er dine resterende tænder i så dårlig forfatning, at de ikke er værd at beholde, så kan du erstatte hele tandsættet med en helprotese. I princippet fungerer en helprotese som et gebis. Dog er man nået så langt i udviklingen, at det efterhånden er svært at se forskel på naturlige tænder og en helprotese. Disse proteser kan fremstilles i en række størrelser, farver og materialer, hvorfor der vil være gode muligheder for at skabe et resultat, der vil give dig det ønskede smil.
Hvad koster en tandprotese?
Prisen på en tandprotese – helprotese eller delprotese – kan svinge rigtig meget. Det er ikke desto mindre sund fornuft at undersøge, hvad tandbehandlingen koster, inden man lægger sig til rette på briksen.
Der er først og fremmest forskellige priser på henholdsvis delproteser og helproteser. Dernæst har det stor betydning, om man vælger en protese i akryl, stål eller et helt tredje materiale. Der kan dertil være udgifter til forundersøgelser, duplikering, rebasering m.v. Ønsker du et mere præcist svar på, hvad de ønskede tandproteser vil koste, med alt hvad det indebærer af behandlinger, så kontakt os eller besøg os i 2100 København.
Er du medlem af en sygeforsikring, vil du sandsynligvis også kunne få tilskud til tandproteser. Sygeforsikringen ”danmark” er blot en af dem, der yder tilskud til sådanne tandbehandlinger. Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du skulle være i tvivl om, hvordan og hvorledes det forholder sig med tilskudsmuligheder.
Tandproteser København – Tandklinik med stor ekspertise
Hos Tandklinikken Østerbro har vi i årevis arbejdet med tandproteser i højeste kvalitet. Vi har gang på gang skabt resultater, som har givet vores klienter smilet og selvtilliden tilbage. Den mulighed kan du også gribe, hvis du har behov for at få erstattet en eller flere tænder. Tandproteser København er synonym med Tandklinikken Østerbro, da vi tilbyder tandproteser og har klinik i 2100 København.
Uanset hvor langt du er i processen mht. tandproteser, så skal du være velkommen til at kigge forbi til en konsultation. Læs alt om vores klinik og medarbejdere her.
Ofte stillede spørgsmål til behandling af tandprotese
… som du kan få svar på her
Vi vil meget gerne være din foretrukne tandlæge i København, og tilbyder alle vores patienter den højeste kvalitet, til lave priser.
Prisen for en tandprotese kan variere alt efter, om du har behov for en hel- eller delprotese. Desuden afhænger prisen også af, hvilket materiale du vælger at få protesen i – om det er akryl, stål eller noget helt tredje. Dertil kan der også være udgifter til forundersøgelser, duplikering, rebasering og mere. Kontakt os, og vi hjælper dig med at få et mere præcist overblik over en eventuel totalpris.
De mest almindelige tandproteser er delproteser og helproteser. En delprotese er det oplagte valg, hvis du mangler én eller flere tænder i munden. En helprotese kan være et godt valg, hvis du har mistet samtlige tænder, eller de resterende tænder er så skadet, at de bør erstattes. En tredje og mindre anvendt protese er en tryklåsprotese, der anvender tryklåse som en form for kunstige tandrødder, såfremt dine naturlige tandrødder ikke er i stand til at holde protesen på plads.
Først tager vi et aftryk af gummen. Dernæst registrerer vi dit bid, så protesen passer sammen med tænderne i modsatte kæbe, så du får et naturligt bid. Efterfølgende stiller vi tandopstilling op i voks, hvor tænderne bliver rettet til. Endelig får du den færdige protese og modtager den introducerende vejledning. Vi foretager derefter 1-2 kontrolbesøg, hvor vi justerer kanterne for at sikre, at din slimhinde ikke generer.
Det er rigtig nemt at skifte til os som din nye foretrukne tandlæge. Du kan enten gøre det online, ved at bestille en tid, eller ringe til os i telefonen og fortælle os at du gerne vil skifte over til os. Vi indhenter automatisk dine gamle journaler, røntgenbilleder og lignende fra din gamle tandlæge, og klarer hele skiftet for dig.
Tandlægeskræk
… har vi et særlig fokus på
Vi ved hvor slemt det kan være, at lide af tandlægeskræk (odontofobi). Derfor er alt vores personale særligt oplært i, hvordan de skal håndtere patienter med tandlægeskræk, således at behandlingen bliver så god som mulig, for dig som patient hos os.
Hvis du giver os lov, vil vi rigtig gerne vise dig, at det er muligt, at få din tandlægeskræk til helt at forsvinde, ved blot nogle få behandlinger.
Finansiering
… helt uden ekstra gebyr
Hos din tandlæge Østerbro og vores 2 andre klinikker, tilbyder vi rente og afdragsfri finansiering på vores behandlinger. Der skal nemlig altid være råd til at man kan få lavet den rette behandling for ens tænder, så økonomien skal ikke være en hindring.
Du er sikret den bedste behandling
… da vi samarbejder med de bedste
Vi vil meget gerne være din foretrukne tandlæge i København, og tilbyder alle vores patienter den højeste kvalitet, til lave priser. Vi har stor erfaring i at behandle patienter med tandlægeskræk, og gør tingene i dit tempo, så du er med hele vejen under behandlingen.
Studierabat
… på 15% til studerende
Vi ved, at det for nogle kan være en stor udgift at få lavet tandbehandlinger – særligt for studerende. Derfor giver vi 15 % i studierabat på alle frie ydelser. Det er vigtigt at få tjekket sine tænder regelmæssigt, også som studerenede. Derfor giver vi en håndsrækning rent økonomisk, så det er muligt for alle at få råd til regelmæssige tandbehandlinger.
Dine tænder skal holde hele livet, og derfor er det vigtigt at have fokus på tandpleje hver dag. På den måde sikrer du også, at dine problemer med tænderne ikke vokser sig store, når de hele tiden bliver passet.