få hjælp til tandpine med

Klorhexidin

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål til vores behandlinger
Tandbro - Tandlæge København

De bedste råd mod tandpine og tandsmerter – Klorhexidin m.m.

Tandpine og tandsmerter kommer aldrig på et belejligt tidspunkt, og desværre er det sjældent en tilstand, der går væk af sig selv. Derfor er du nødt til at tage affære på problemet. På denne side får du netop en masse gode råd mod tandpine, tandsmerter og brugen af Klorhexidin.

Tandpine er et vidt begreb, da der fra person til person kan være stor forskel på, hvor man har ondt, og hvor slemme smerterne er. Nogle oplever smerter i en enkelt tand, andre i alle tænderne og helt tredje i tandkødet. I alle tilfælde kan – og bør – du gøre en indsats for at dulme smerterne, da tandsmerter kan være ganske uudholdelige.

Er du i tvivl om, hvad du skal stille op med dine kraftige tandsmerter, så læs videre og bliv klogere. Klorhexidin er et af de midler, der kan være meget nyttige, når tandpinen indtræffer. Der er dog også mange andre gode råd mod tandpine og tandsmerter.

#1 Akut tandpine kan dæmpes med mundskyllemidler indeholdende Klorhexidin?

Klorhexidin (et kemisk antiseptisk stof med kraftig antibakteriel aktivitet) er ikke nødvendigvis en mirakelkur, men du kan med al sandsynlighed dæmpe din tandpine med dette middel. Du kan f.eks. gøre brug af Klorhexidin, hvis du har smerter omkring visdomstænderne, eller hvis du oplever rødme og hævelse omkring tandkødet.

Du kan bruge Klorhexidin på to forskellige måder:

  1. Påfør Klorhexidin på en vatpind og smør det på det berørte område (eksempelvis dit tandkød)

eller …

  1. Skyl munden med mundskyl indeholdende Klorhexidin (husk at spytte midlet ud igen)

Den ene metode er ikke mere rigtig end den anden, så vælg den metode, som du synes bedst om. Oplever du ingen eller begrænset effekt, må du tage skrappere midler i brug (eksempelvis smertestillende medicin).

Køb Klorhexidin

Klorhexidin kan købes på de fleste apoteker samt i helsebutikker og supermarkeder – uden recept vel at mærke. Da Klorhexidin kan fås i håndkøb, behøver du ikke at kontakte din læge for at få en recept. Klorhexidin koster typisk et sted mellem 25 og 200 kr. pr. flaske alt efter valg af mærke, størrelse, forhandler m.v. Det er penge, der er givet rigtig godt ud, hvis det viser sig, at midlet formår at dulme smerterne.

Hvad virker Klorhexidin mod?

Klorhexidin virker bedst på rødme, hævelse og betændelse, og mindre godt på isnen og jagen. Hvor stor en effekt det vil have afhænger altså af, hvordan smerterne kommer til udtryk. Er du i tvivl om, hvorvidt Klorhexidin vil kunne hjælpe dig med at dæmpe dine tandsmerter, så tag kontakt til din tandlæge. Måske har han eller hun et bedre bud på, hvad du kan gøre.

gode tandvaner københavn

Følg altid brugsanvisningen

Selvom dine kraftige tandsmerter kan gøre det svært for dig at tænke klart, bør du bruge noget energi på at læse brugsvejledningen, hvis du har planer om at bruge Klorhexidin. Det er bl.a. værd at vide lidt om, hvor tit og i hvor lang tid ad gangen du må påføre Klorhexidin. Du kan f.eks. vælge at påføre Klorhexidin på det berørte område morgen og aften.

Klorhexidin fås også i udlandet

Er du så uheldig at få tandsmerter på rejsen, så skal du være bekendt med, at det er muligt at købe Klorhexidin i de fleste lande. Tag med fordel turen til et lokalt apotek og få faglig vejledning. Døjer du hyppigt med tandsmerter, så hav da mundskyl indeholdende Klorhexidin med i kufferten.

#2 Smertestillende piller

Klorhexidin kan gøre underværker, når man har tandpine eller tandsmerter, men i mange tilfælde vil det også være en god idé (eller decideret nødvendigt) at gøre brug af smertestillende medicin. Du kan f.eks. købe Pinex, Pamol eller Ipren, hvis du har meget slemme tandsmerter. Det er også muligt at kombinere Pamol og Ipren. Der er ingen regler uden undtagelser, men de fleste mærker en effekt af dette.

Smertestillende medicin har, som navnet antyder, til formål at dæmpe smerterne, men du kan ikke forvente, at smerterne helt forsvinder. Mere sandsynligt er det, at toppen af smerterne bliver taget, så det bliver lettere at holde ud.

Smertestillende kan selvfølgelig fås på de fleste tankstationer, i kiosker og ikke mindst på apoteker uden recept. Inden du indtager smertestillende, kan du med fordel læse indlægssedlen, og du bør desuden sørge for at følge den anbefalede dagsdosis. Som regel må en voksen indtage smertestillende (i en anbefalet mængde) tre gange i døgnet. Den konkrete anbefaling vil som bekendt fremgå af indlægssedlen.

Oplever du mod forventning ingen bedring efter at have taget smertestillende medicin, så bør du kontakte din tandlæge.

tandlæge københavn

#3 Undgå faste fødevarer

Er uheldet ude, og er du blevet ramt af en heftig tandpine, så er det ikke helt underordnet, hvad du putter i munden af fødevarer. Du bør først og fremmest undgå faste fødevarer. Derudover bør du så vidt muligt undlade at indtage føde- og drikkevarer, der er meget kolde eller meget varme. Dette kan nemlig forværre dine tandsmerter.

Har du ondt i tænderne, er det vigtigt, at du giver tænderne ro og ikke udsætter dem for unødig belastning. Derfor skal du også undgå at spise gulerødder, æbler, nødder eller andet, der er hårdt at tygge. I stedet bør du i en periode holde dig til bløde og flydende madvarer. Det kunne f.eks. være i form af yoghurt, skyr, grød, suppe og koldskål. Der findes masser af eksempler på madvarer, der ikke skal tygges, hvorfor det bør være realistisk at undgå faste fødevarer i den periode, hvor tandsmerterne står på.

Derudover kan du med fordel drikke masser af vand. Døjer du med isninger i tænderne, så undgå at drikke alt for koldt vand. Du vil nemlig opleve, at det hviner i tænderne, når de kommer i kontakt med kulde.

#4 Brug is til at holde smerterne fra tandpine nede

Nej, du kan desværre ikke slippe af med dine tandsmerter ved at spise is. Til gengæld kan du bruge en ispose til at dæmpe smerterne. Har du ingen ispose, vil en pose frosne grøntsager også sagtens kunne bruges.

En idé kan være at holde en ispose mod kæben eller kinden ved det berørte område, da det dermed er muligt at bedøve nerverne i området. Dette vil typisk ikke kun hjælpe på selve hævelsen, men også på smerten. Også i dette tilfælde er det vigtigt at understrege, at smerterne ikke nødvendigvis forsvinder, men de dæmpes, og det er også værd at tage med.

Oplever du, at dette trick med isposen virker, så gentag gerne førnævnte (f.eks. med en times mellemrum). Det med at mindske hævelser og smerter ved brug af en ispose er f.eks. oplagt efter en gennemført rodbehandling, tandudtrækning eller en anden tandbehandling.

Alternativt – og lidt inden for samme boldgade – kan det også være effektivt at sutte på en isterning. Dette kan dog føles lidt mere intenst og er kun ideelt ved visse former for tandsmerter.

Disse symptomer er der på tandpine

Du er som regel ikke i tvivl, hvis du rent faktisk har tandpine. Alligevel er det værd at vide, hvilke typiske symptomer der er på tandpine, men hvis du har ondt i tænderne, så er det altid vigtigt at finde ud af hvorfor.

Tandpine kan opstå af mange forskellige årsager og vil ofte give uudholdelige smerter. Grundet de voldsomme smerter er det en tilstand, der skal tages alvorligt. Årsagerne til tandpine tæller bl.a. plak, huller i tænderne, revnede tænder, utætte fyldninger, tab af tænder og tandbylder (for blot at nævne nogle af mulighederne).

Her er symptomerne på tandpine:

  • Smerter i en eller flere tænder (kan være konstant eller sporadisk og variere i omfang)
  • Hævelse omkring tænder og / eller tandkød
  • Blødning fra tand eller tandkød
  • Følsomhed over for kolde og varme mad- og drikkevarer
  • Kraftig rødme

Kan du nikke genkendende til et eller flere af ovennævnte scenarier, så er det meget sandsynligt, at du er berørt af tandpine. Kort og godt vil der være tale om tandpine, hvis du har ondt i tænderne eller oplever ubehag af den ene eller anden art. Nogle gange er smerterne meget milde og vil gå væk af sig selv, men i mange tilfælde er smerterne konstante og nærmest uudholdelige. I næste afsnit vil du blive klogere på, hvornår du bør søge tandlæge ved mistanke om tandpine.

Hvornår bør jeg søge tandlæge?

Har du ondt i tænderne, og giver det anledning til bekymring, så bør du altid tage kontakt til tandlægen. Det er muligt, at der ikke er noget at være bange for, men har man ingen lægevidenskabelig baggrund, kan det være svært at vurdere, om tilstanden er alvorlig.

Kontakter du tandlægen og beskriver dine smerter, vil tandlægen kunne vurdere, om det er nødvendigt at få dig forbi til en konsultation og undersøgelse. Opstår tandpinen i weekenden, hvor din faste tandlæge har lukket, bør du tage kontakt til tandlægevagten.

Du bør som udgangspunkt søge tandlæge, hvis følgende gør sig gældende:

  • Du har haft ondt i tænder og / eller tandkød i mere end 24 timer
  • Du er bekymret
  • Du har svært ved at holde smerterne ud

Gør ovennævnte sig gældende, kan det ikke gå for hurtigt med at få kontaktet tandlægen. Det er nemlig vigtigt, at årsagen bliver fundet så hurtigt som muligt, så du kan få den rette behandling. Selv mindre tandproblemer kan vokse sig større, hvis der ikke bliver gjort noget i tide, så kontakt tandlægen for en sikkerheds skyld.

Indtil du kan få en tid hos tandlægen, så forsøg at holde smerterne nede ved at bruge smertestillende medicin, Klorhexidin og isposer.


Ofte stillede spørgsmål om klorhexidin

… som du kan få svar på her

Vi vil meget gerne være din foretrukne tandlæge i København, og tilbyder alle vores patienter den højeste kvalitet, til lave priser.

Vi anbefaler generelt, at du søger en tid hos tandlægen hvis du oplever smerter i tænderne. Klorhexidin kan bruges til at skylle omkring visdomstænderne ved rødme eller hævelse omkring tandkødet.

Ja, i nogle tilfælde vil du kunne gøre det ved at skylle omkring det ømme område. Men vi anbefaler altid at du kommer forbi tandlægen for at få undersøgt om der er en dybereliggende årsag til din tandpine.

Ja, de fleste apoteker samt helsebutikker og supermarkeder sælger klorhexidin uden recept.

Tandlægeskræk

… har vi et særlig fokus på

Vi ved hvor slemt det kan være, at lide af tandlægeskræk (odontofobi). Derfor er alt vores personale særligt oplært i, hvordan de skal håndtere patienter med tandlægeskræk, således at behandlingen bliver så god som mulig, for dig som patient hos os.

Hvis du giver os lov, vil vi rigtig gerne vise dig, at det er muligt, at få din tandlægeskræk til helt at forsvinde, ved blot nogle få behandlinger.

Finansiering

… helt uden ekstra gebyr

Hos din tandlæge Østerbro og vores 2 andre klinikker, tilbyder vi rente og afdragsfri finansiering på vores behandlinger. Der skal nemlig altid være råd til at man kan få lavet den rette behandling for ens tænder, så økonomien skal ikke være en hindring.

Tandlæge København