Søg jobbet
Tandlægerne på Christianshavn søger en sød og dygtig klinikassistentelev
Vi søger en klinikassistentelev til vores flotte klinik centralt beliggende på Christianshavn med opstart hurtigst muligt, men hvis du er den helt rigtige venter vi gerne. Vi har brug for en elev med et godt drive og positiv energi, som har lyst til at være en del af et velfungerende team.
Du vil i din dagligdag komme til at have stor kontakt med patienter, hvor du, sammen med tandlægen, skal hjælpe med at gøre dem trygge under behandlinger. Vil vil rigtig gerne hjælpe dig til at komme godt igennem din uddannelse og lære alle aspekter af jobbet som klinikassistent at kende.
Din personlige profil:
- Du har gennemført grundforløbet
- Du er god til at kommunikere med patienter og yder høj service
- Du elsker et højt tempo og at få dagen til at flyde godt I tæt samarbejde med dine kollegaer
- Du er en god kollega der bidrager positivt til trivslen og til et godt arbejdsmiljø
- Du er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig indenfor faget.
Om klinikken:
Klinikken ligger lige ved Christianshavn metrostation med udsigt til kanalen. Vi har 8 moderne klinikrum, som alle er indrettet med den nyeste teknologi og det bedste udstyr. Vi lægger vægt på at optimere diverse processer med digitalt udstyr, så vores dagligdag bliver let og strømlinet for vores medarbejdere – fx ved hjælp af 3D scannere, digitalt lagersystem og en digital personaleplatform.
Vores fantastiske team består af 5 tandlæger, 5 tandplejere og 7 klinikassistenter, som alle dagligt værner om vores gode stemning og arbejdsmiljø. Humøret er højt, når vi hver dag nyder vores fælles frokostordning sammen, og dagene er fyldt med smil og latter. Vi holder ofte fredagsbarer og sociale arrangementer både internt på Christianshavn, men også sammen med vores søsterklinikker i Valby, Parken. Rødovre og Vanløse. Christianshavn klinikken er én af 5 klinikker, som arbejder tæt sammen. Hver 6. uge afholdes fælles fagdage med kompetente eksterne foredragsholdere og efterfølgende fredagsbar.
Vi glæder os til at høre fra dig
Med venlig hilsen
Tine Andreasen
E.: tine@tandbro.dk
T.: 22427087