Søg jobbet
Valby Tandklinik søger serviceminded medarbejder til vores Callcenter
Vi søger pr. 1/2-26 eller før en ny kollega til vores callcenter på 30-37 timer. Jobbet går ud på at besvare indgående opkald for vores 6 tandlægeklinikker, ”trimme” aftalebøgerne løbende og ringe patienter op som forventer et opkald fra os. Det er derfor vigtigt, at du er serviceminded, trives i en travl hverdag og kan lide at tale i telefon.
På vores klinik ønsker vi dygtige og glade medarbejdere. Alle vores patienter skal have en positiv oplevelse, hvad enten de ringer, skriver eller møder fysisk op på klinikken. Vi har et højt serviceniveau og det skal du være med til at bidrage til.
Din personlige profil:
- Uddannet klinikassistent eller har erfaring som telefonsælger/rådgiver/callcenter
- Du er god til at kommunikere
- Du er en god kollega, der bidrager positivt til trivslen og til et godt arbejdsmiljø
- Du er mødestabil og flexibel
Det vigtigste er dog, at du er fuld af energi, har en positiv indstilling og trives i en travl hverdag 😊
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med fantastiske kollegaer og god daglig ledelse. Vi vægter arbejdsglæde, tillid og godt kollegialt samvær højt. Der tilbydes diverse personalegoder i form af sundhedsforsikring, månedlig massageordning, fredagsbar mm. Og så har vi et stærkt sammenhold, som alle bidrager til.
HVEM ER VI?
Vi er 10 tandplejere, 8 tandlæger, 10 klinikassistenter, 2 receptionister, et callcenter samt vores klinikchef, som står for den daglige drift og ledelse.
Du vil få indflydelse på planlægning af dine arbejdstider, så de passer ind i din hverdag
NB! Alle ansøgninger behandles med diskretion.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Der afholdes samtaler løbende.
Med venlig hilsen
Valby Tandklinik
Kirsa Søborg
Klinikchef
E.: kirsa@tandbro.dk T.:
25151515