Valby Tandklinik

Valby Tandklinik – Receptionist

Søg jobbet

Valby Tandklinik – Receptionist
Klinik Valby Tandklinik Spinderiet, Valby Torvegade 17, 2. sal - 2500 Valby
Ugentlige arbejdstimer 30-37 timer
Startdato 02-02-2026
Søg jobbet

Valby Tandklinik søger receptionist til en og topmoderne praksis

Om jobbet

Kan du levere smil både i receptionen og i telefonen, så kan det være, at du er vores nye kollega.

Vi søger pr. 1/2-26 en receptionist til vores dynamiske klinik, hvor god service og højt fagligt niveau er nøgleordene. Stillingen er på ca. 30-37 timer fordelt på 4-5 dage. 

Som receptionist skal du være med til at byde patienterne velkommen på klinikken og sørge for, at de bliver mødt med et smil. Det er derfor vigtigt, at du er ansvarsbevidst, udadvendt og har en åben personlighed for at sikre en god relation til patienten.

Vi forventer, at du kan de mest almindelige opgaver, som at tage imod regninger, sende indkald, booke tider osv. Vi arbejder i Dentalsuite, og det vil derfor være en fordel at du kender til systemet, men det er ikke et krav. Du skal blot være lærenem og villig til at lære noget nyt. Vi forventer en medarbejder med masser af positiv energi, glæde ved faget og et højt fagligt niveau.

Kort og godt, så søger vi udelukkende personale, som vil være med til at skabe Danmarks bedste tandlægeklinik.

Hvad er højest på vores ønskeliste?

o Du er uddannet klinikassistent og har erfaring fra privat praksis
o Du er mødestabil og flexibel
o Du er god til at kommunikere med patienterne
o Du har et stort overblik og trives i en travl hverdag
o Du er en god kollega, som bidrager til positivt til trivslen, samt et godt og sundt arbejdsmiljø
o Du er nysgerrig og ser muligheder frem for begrænsninger 

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med fantastiske kollegaer og god daglig ledelse. Vi vægter arbejdsglæde, tillid og godt kollegialt samvær højt. Der tilbydes diverse personalegoder i form af sundhedsforsikring, månedlig massageordning, fredagsbare mm.

Hvem er Valby Tandklinik?

Vi er 10 tandplejere, 8 tandlæger, 9 klinikassistenter, 2 receptionister, et callcenter samt vores klinikchef, som står for den daglige drift og ledelse. Vi holder jævnligt behandlermøder og personalemøder, hvor vi bl.a. drøfter faglige cases og anden relevant information.

Du vil få indflydelse på planlægning af dine arbejdstider, så de passer ind i din hverdag

NB! Alle ansøgninger behandles med diskretion. .

Interesseret?

Hvis du har læst opslaget og kan se dig selv i rollen, hører vi meget gerne fra dig. Har du spørgsmål eller behov for yderligere afklaring, er du velkommen til at kontakte os.

Vi afholder samtaler løbende og ser frem til at møde vores kommende kollega. Forventet opstart er den 2. februar 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson: Kirsa Søborg
E-mail: jobvalby@tandbro.dk Tlf.:25151515
Valby Tandklinik

Søg jobbet her