KRONER

Tandkroner er en varig og stabil løsning til bevaring af tænder, der er ødelagte pga. caries, rodbehandling, store fyldninger eller traume.

Populært sagt kan en tandkrone sammenlignes med en beskyttende hætte eller et spændebånd, som dækker den behandlede tand og dermed forebygger fremtidige skader.

Der er forskellige typer kroner

  • Konventionel guldkrone som i dag oftest kun anvendes bagest i munden.
  • Metalkeramikkrone, som består af en guldkerne med påbrændt porcelæn yderst.
  • En ren porcelænskrone som kan dække enten hele tanden eller blot erstatte den ødelagte del.

Hvilken type der er optimal i din situation, afhænger af den konkrete situation og afgøres i samråd med  tandlægen.

Din nye tandkrone giver tanden dens gamle styrke tilbage. Vi tilpasser kronen, så den passer til nabotænderne og dit bid og vil efterfølgende fungere som en intakt tand.

Vi anbefaler især kroner i følgende situationer

Ved store revner( infraktioner), der strækker helt ind til tandbenet, bør en krone som regel foretrækkes frem for en plastfyldning, da kronen holder sammen på tanden.

En tand med en stor fyldning har ikke samme styrke som en intakt tand. I den situation vil en krone kunne forebygge brud og skader.

En rodbehandlet tand er en sprød tand pga. den manglende nerve og blodforsyning. Det medfører, at den let knækker. Også her vil en krone kunne forebygge eller afhjælpe brud og skader.

Hvis dine tænder er meget misfarvede eller har en kedelig facon, vil  porcelænskroner eller facader kunne skabe et helt nyt og smukt tandsæt.

Ser en tandkrone naturlig ud?

Ja, med nutidens teknologi er det muligt at fremstille en tandkrone, som ligner en naturlig tandkrone på en prik, hvad angår både form og farve. Af følgende grund skal du ikke være bekymret for, at din kommende krone vil komme til at vække unødig opsigt. Du kan forvente et flot og naturligt resultat, uanset om kronen kun skal dække en mindre del af tanden, eller om den skal erstatte hele tanden. Den eneste umiddelbare undtagelse er, hvis man vælger en guldkrone, som dog efterhånden kun bruges bagest i munden.

En tandkrone kan ikke kun give dig dit smukke smil tilbage. Kronen vil også have en indvirkning på tandens styrke. Derved vil det være muligt at forebygge fremtidige brud og skader. Både nu og i fremtiden vil det derfor kunne give mening at få foretaget en kronebehandling.

Hvad koster en tandkrone?

Under priser har vi et punkt, der hedder kroner. Herunder vil du blive præsenteret for en række forskellige priser på forskellige kronebehandlinger. Her vil du opleve en prisforskel på bl.a. metalkeramiske kroner og finerkroner. Vi oplyser naturligvis også priser på facader, porcelænsindlæg, recementering og støbt opbygning, som alt sammen kan tages til overvejelse, hvis man har brug for at få erstattet en tand helt eller delvist.

Tandkroner er ikke helt omkostningsfrie, men vi har naturligvis interesse i at være konkurrencedygtige, hvorfor vores priser vil befinde sig på et fornuftigt niveau. Vil du gerne have en tandkrone, men rækker økonomien ikke helt til det, så bør du besøge vores underside finansiering, hvor vi forklarer, hvordan du låner penge til bl.a. kronebehandlinger. Du kan låne op til 50.000 kr. via vores partner, hvilket er mere end rigeligt til at dække udgifterne til en tandkrone i høj kvalitet.

Har du brug for at få beregnet en samlet pris på en tandkrone, med alt hvad det indebærer af undersøgelser, så er du velkommen til at tage kontakt til os via mail eller tlf.

Er en kronebehandling en smertefuld affære?

Selve det at få påsat en tandkrone bør ikke føre til smerter, idet det sker under bedøvelse. Man kan dog risikere at opleve smerter efter endt behandling. Da smerterne typisk kommer, når bedøvelsen aftager, kan det ofte give mening at tage smertestillende medicin umiddelbart efter endt behandling. Det er meget forskelligt, om man oplever smerter, og hvor voldsomme smerterne i givet fald er. Kronebehandlingen kan bl.a. føre til følgende smerter og gener:

  • Ømhed fra tandkød
  • Varmesmerter
  • Smerter ved tygning
  • Kuldefølsomhed

Ovenstående gener er meget almindelige i de efterfølgende dage. Smerterne bør under normale omstændigheder aftage inden for et par dage og senest inden for en uge. Skulle du mod forventning ikke opleve smertelindring, så er der god grund til at søge tandlæge. Vedvarende og tiltagende smerter kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være. Smerterne kan f.eks. komme af, at nerven er blevet påvirket, eller at tandens rod har taget skade. Skulle det være tilfældet, så vil en hurtig behandling være nødvendig. Bemærk at for høje kroner også kan give anledning til gener.

Opsummeret er kronebehandlingen smertefri takket være lokalbedøvelse, mens tiden efter behandlingen kan byde på lidt gener i form af smerter og ømhed. Der vil dog i langt de fleste tilfælde være tale om midlertidige gener.

Tandkroner København

København huser over en halv million mennesker, hvorfor der helt naturligt vil være brug for dygtige og servicemindede tandlæger m.v. Derfor stiller vi både tandlæger, tandplejer og klinikassistenter til rådighed for at sikre hurtig og professionel assistance ved behov for bl.a. tandkroner. Hos Tandklinikken Østerbro har vi en fantastisk beliggenhed, hvor københavnske borgere kan komme let til med både bus, metro, cykel osv. Er du derfor bosat i København og på udkig efter en tandlæge i anledningen af, at du skal have udført en kronebehandling, så vil vi gerne melde os på banen.

En tandkrone skal ikke blot fremstilles i den rigtige farve og form samt det rette materiale. Den skal også påsættes korrekt, så man opnår et smertefrit, holdbart og pænt resultat. Dette er alt sammen noget, som vi har stor ekspertise i. Med adskillige års erfaring mestrer vi alle fagets facetter og vil derfor også kunne yde vejledning og sparring i forskellige anledninger. Er du i tvivl om noget ang. materialer, priser, holdbarhed eller noget helt fjerde ang. tandkroner, så er svaret aldrig mere end et opkald eller en mail væk.

Bestil tid hos os med det samme